Udarbejdelse af et lærerbogsmateriale i segmentanalyse

Lasse Laursen, docent

Segmentanalyse

Partiturlæsning forudsætter en række forskellige indsigter, ikke mindst viden om instrumenter, deres indbyrdes styrkeforhold, faktisk klingende toner og partituropstillinger mm. Men det er samtidig helt afgørende at kunne vægte og gruppere partiturets talrige informationer i forskellige samvirkende helheder for at opnå et meningsfuldt overblik. I The Idiomatic Orchestra præsenteres til dette formål segmentanalyse. Emnet præsenteres kortfattet og eksemplificeres og anvendes derefter løbende igennem hele bogen.

Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på, at vores præsentation af segmentanalyse er relativ uformel og primært et redskab hvormed vi tydeliggør en række orkestrale instrumentationsteknikker. Som vi præsenterer segmentanalyse i vores bog er det ikke let for andre at lære eller selv praktisere.

Jeg ønsker derfor med dette projekt at udarbejde en definition samt en uddybende forklaring på segmentanalyse, inkl. en række øvelser/løsninger der kan gøre denne analysestrategi tilgængelig for et bredere publikum ­ og om muligt et pensum for kommende musikstuderende.

Siden er sidst opdateret man d. 15. januar 2018