Musik & Læring 2018

- Musikpædagogik og hjerneforskning
- Fremtidens musikpædagog

Konference på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus
Onsdag-torsdag d. 3-4. Januar 2018


Ekstra pladser


Pga. af stor interesse har vi udvidet kapaciteten via live-stream til Kammermusiksalen. Således er der nu 100 pladser ekstra!

Samtidig er tilmeldingsfristen forlænget til d. 1. november!


For alle


Vi gentager succesen fra januar 2017 og indbyder undervisere fra alle landets musikskoler samt alle andre musikpædagogiske aktører til to dages konference med højt kvalificerede input og intense diskussioner omkring musik og læring.

  • Mød oplægsholdere, som er førende specialister inden for deres områder
  • Deltag sammen med egne kolleger – og mød kolleger fra hele landet
  • Oplæg med fokus på overordnede pædagogiske og læringsrelaterede temaer
  • Workshops med fokus på det helt fagnære
  • Vidensdeling, netværksdannelse, fællespisning og fagligt/socialt samvær
  • Deltag en eller to dage, efter behov og muligheder

2 dage - 2 temaer - og en masse workshops

Onsdag d. 3. jan.

Musikpædagogik og hjerneforskning
Hvad kan den nyeste hjerneforskning fortælle os om musikalsk læring?

Temadag om hjerneforskningens bidrag til musikalsk læring med oplæg fra bl.a. ledere på fire af verdens førende forskningscentre på området.

Efterfølgende workshops med hjerneforskerne, hvor alle deltagere over to sessioner har mulighed for at møde to oplægsholdere efter eget valg til spørgsmål og debat og derved sætte forskningen i relation til egen faglig praksis.

Oplægsholdere fra forskningscentre:

  • Professor Peter Vuust, leder af Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet og DJM
  • Professor Eckart Altenmüller, Director of the Institute of Music Physiology and Musicians’ Medicine at the University of Music, Drama and Media, Hannover
  • Research Director Mari Tervaniemi, Cognitive Brain Research Unit and Cicero Learning at the University of Helsinki
  • Professor Glen Schellenberg, Department of Psychology at the University of Toronto

Oplægsholder fra Det Jyske Musikkonservatorium:

  • Professor Kristian Steenstrup, trompetist og forfatter til to lærebøger om blæserpædagogik

Dele af konferencen onsdag vil foregå på engelsk.


Torsdag d. 4. jan.


Fremtidens musikpædagog

Hvor er den musikpædagogiske profession på vej hen?

Temadag om fremtidens musikpædagog med oplæg fra vigtige og markante stemmer både inden for og uden for den musikpædagogiske profession.

Vi undersøger i fællesskab hvor den musikpædagogiske profession er på vej hen. Ambitionen med dagen er at der tages skridt til at udvikle en vision for professionens udvikling, som kan videreudvikles sammen med div. musikpædagogiske organisationer med henblik på en fremlæggelse på den efterfølgende Musik & Læring konference.

Formiddagen rundes af med opfølgende spørgsmål til oplægsholderne.

Oplægsholdere:

  • Esther Kjær Agergaard, musikefterskoleelev og medlem af Aarhus' Børne- og Ungebyråd
  • Malene Bichel, sanger, proceskonsulent, tidl. seminarielektor m.m.
  • Jens Bloch, Musikskoleleder, Kolding Musikskole

Workshops
Efter frokost torsdag bliver der udbudt en lang række fagnære workshops, inddelt efter fagområder. Her er der lejlighed til at debattere og dele viden med fagfæller om netop de emner, der er mest relevante for dit daglige virke lige nu.

Hver workshop bliver hjulpet på vej af en kompetent specialist på området. Medbring en case eller et spørgsmål fra dit interessefelt, som du ønsker at bearbejde i fælleskab med kolleger fra hele landet.

Man tilmelder sig den ønskede workshop på selve dagen.


Oplægsholdere


Se præsentation af oplægsholderne.

Program

Se det fulde program.
(Med forbehold for ændringer.)

Workshops

Se oversigt over torsdagens workshops.
Tilmelding sker på selve konferencen.

Praktisk info

Konferencen er åben for alle interesserede og finder sted i Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler i Musikhuset Aarhus. Der er plads til maximalt 300 deltagere.

Pris: kr. 250 pr dag. Prisen indbefatter frokost samt
kaffe/te hele dagen.
Netværksmiddag onsdag d. 3. januar kan tilkøbes for kr. 150.

Det er muligt kun at tilmelde sig én af de to dage.

Der er rigeligt med overnatningsmuligheder i umiddelbar nærhed af Musikhuset.

Tilmeldingsfrist

1. november kl. 16.00.
Online tilmelding her (betalingskort).
Tilmelding med afregning via faktura: Send mail til dola@musikkons.dk

SENESTE: EKSTRA PLADSER, både d. 3. og d. 4. via livestream til Kammermusiksalen.

Det er muligt at tilmelde flere personer på én gang.
I så fald skal vi bede om navne på alle deltagere ved tilmelding.
Via online: Udfyld relevante felter i tilmeldingsforløbet
Via mail: Angiv alle deltagernavne henholdsvis d. 3.1, d. 4.1 samt til middagen d.3.1.

Facebook-gruppe

Følg med i konferencens Facebook-gruppe.

 

Siden er sidst opdateret ons d. 25. oktober 2017