• Ung opera

    tor d. 26. januar

    Når Den Jyske Opera d. 4. februar blænder op for Danmarkspremieren på operaen ”Intet”, er det med en masse unge sangere og musikere på scenen og i orkestergraven, bl.a. fra DJM. Operaen bygger på Janne Tellers ungdomsroman med samme titel, som er en fast del af undervisningen i folkeskolens ældste klasser. Operaen henvender sig til unge fra 12 år og deres voksne og handler om, hvad der for alvor betyder noget i livet. Musikken er af engelsk/amerikanske David Bruce. Se meget mere om operaen her.

    Koret på i alt 40 medvirkende består dels af unge sangtalenter fra Den Jyske Operas treårige talentudviklingsprogram, TalentU, dels af studerende fra DJM. Musikken leveres af Aarhus Symfoniorkester, der til lejligheden er suppleret med 20 studerende fra DJM. De fem solistroller synges af unge professionelle fra Den Jyske Opera, men fem af DJM’s sangstuderende fungerer som ”covers”, dvs. de er klar til at springe ind, hvis en af solisterne bliver syg.

    ”Intet” bliver opført i Musikhuset Aarhus d. 4., 5. og 8. februar. Billetbestilling her. Desuden arrangerer DJM en lukket forestilling for et indbudt publikum, hvor DJM’s covers overtager alle fem solistroller. Det er en enestående mulighed for dem at optræde i en fuldt professionel opsætning, med fuldt symfoniorkester. Opsætningen i Aarhus ledes i øvrigt af to undervisere fra DJM, Robert Bøgelund Vinther (assisterende iscenesætter) og Søren K. Hansen (dirigent).

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder