• DJM ved festkoncert

    tir d. 4. oktober

    DJM er i dén grad med, når Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT) markerer sit 50 års jubilæum med en stor festkoncert i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester og SPOT festival fredag d. 7. oktober kl. 19.30 i Symfonisk sal, Musikhuset Aarhus. DJM stiller nemlig med 20 studerende i orkestret samt én studerende og én underviser blandt komponisterne.

    Festkoncerten præsenterer noget af den mest spændende symfoniske musik, der skrives i dag, med værker både af helt unge og af allerede internationalt anerkendte komponister. Alle fem værker er skrevet inden for de seneste fem år.

    DJM-studerende Lasse D. Hansen får uropført sit værk ”Tuning”, der tager udgangspunkt i det ritual, der til enhver symfonisk koncert lader en spændt fornemmelsen af forventning brede sig i salen: Selve stemningen af orkestret. Og DJM-underviser Simon Steen-Andersen får Danmarkspremiere på sin prisvindende ”Piano Concerto” fra 2014. Her konfronteres et perfekt, klassiske koncertflygel i en slags virtuel dobbelt klaverkoncert med et ramponeret, fuldstændig ødelagt flygel, efter et styrt fra 7 meters højde. I musikken opstår der et helt særegent møde mellem det perfekte og det ramponerede.

    Se mere (og køb billet) her.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder