• Stort legat til to studerende

    fre d. 5. august

    To komponiststuderende ved DJM - Allan Gravgaard Madsen og Mette Nielsen – fik umiddelbart inden sommerferien besked om at de begge modtager talentprisen på 100.000 kr. fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

    Begge studerer i solistklassen ved DJM, og begge har fået opført adskillige værker i både ind- og udland. Ved Ung Nordisk Musik festivalen i Helsinki 2015 blev et værk af Mette Nielsen udvalgt til at være et af kun syv danske værker; og ved UNM-festivalen i år, som afholdes på DJM i Aarhus, har Allan Gravgaard fået udvalgt et værk til fremførelse, igen som et af de kun syv danske værker.

    Gravgaard Madsens værk ”Tanz Suite” bliver opført ved UNM-koncerten onsdag d. 17. august kl. 19.30. Ved festivalen bliver der også opført værker af DJM-studerende Loic Destremau og af kompositionsunderviser Simon-Steen Andersen.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder