NYT FRA FORSKNING OG UDVIKLING

30. august 2017

Participants wanted for study on Interactions between Body Perception and Singing

Boris from Center for Music in the Brain seeks singers for his current study. Read the recruitment flyer and sign up if you wish to contribute and learn about the neuroscience and music.

4. marts 2017

Kunstneriske/performative kulmination på udviklingsprojekt

Docent Lasse Laursen har transskriberet den franske komponist Bernard Parmegiani’s ”Incidences/Résonances” (1975), en klassiker inden for elektroakustisk musik. Transskriptionen er dels en undersøgelse af selve værket, dels er den et forsøg på at finde en måde hvorpå den elektroakustiske musik kan blive ”oversat” til akustisk musik - altså kan blive spillet af akustiske instrumenter.

I forbindelse med ”Århundredets Festival” præsenterer Lasse Laursen resultatet af sit arbejde ved en Foredragskoncert tirsdag d. 7. marts kl. 19.30 i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus, hvor Aarhus Sinfonietta vil spille klingende eksempler på Laursens transkription.  Se mere her.

Lasse Laursens transskription af Parmegiani fra elektronisk til akustisk er den kunstneriske/performative kulmination på et kunstneriske udviklingsprojekt, som han har arbejdet på i 1½ år: ”Instrumentationsmetoder i lydorienteret komposition". Se mere om projektet her.

3. februar 2017

Ny viden om sammenhæng mellem musik og arbejdshukommelse

Skoleelever der udfolder sig musikalsk har - uanset alder, køn eller bopæl - en bedre såkaldt arbejdshukommelse, hvilket er vigtigt for bl.a. at kunne læse og regne. Det er konklusionen på ”MasseEksperimentet”, der blev gennemført som en del af Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 sidste år blandt godt 20.000 skole- og gymnasieelever fra 450 skoler i hele Danmark.

”Undersøgelsen tyder på, at elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik. Det er ny, unik viden, som har stor betydning for vores viden om, hvordan musik påvirker og ændrer hjernen”, siger Peter Vuust, professor ved både DJM og Center for Music in the Brain.

“Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om det er fordi eleverne spiller musik, at de får bedre arbejdshukommelse, eller om det omvendt er eleverne med bedst arbejdshukommelse, der engagerer sig mest i musik. Videre analyse af datasættet vil afsløre, hvor betydningsfuldt dette resultat er, og om musik er vejen til bedre læring i skolerne,” tilføjer Peter Vuust.

Det er første gang i Danmark, at skoleelevers musikalske hørefærdigheder er blevet undersøgt så bredt og så systematisk. Samtidig er MasseEksperimentet det største i verden af sin art. Undersøgelsen bestod af en musikquiz, en hukommelsestest og et spørgeskema om elevernes musikvaner. Se den færdige rapport her.

22. november 2016

Ny antologi om kunstnerisk udviklingsvirksomhed med bidrag fra alle kunstuddannelserne i film, musik, billedkunst og scenekunst.

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed – antologi 2016 samler en række bidrag fra bidragsydere, der på forskellig vis har beskæftiget sig med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) i praksis. Herunder bidrag om konkrete KUV-projekter udført ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark i de seneste år. Antologien giver således et unikt indblik i KUV-arbejdet på tværs af kunstformer og skoler. 

Se mere på KUV-netværkets hjemmeside, hvor indholdsfortegnelse og redaktør Anne Gry Hauglands indledning også kan downloades.

Antologien kan købes via Schultz Boghandel.

12. oktober 2016

Docent i musikteori Lasse Laursen har fået optaget en artikel i et internationalt meget anerkendt og peer reviewed forskningstidsskrift: Music Theory Online. Artiklen analyserer et værk af en anden DJM-underviser, Simon Steen-Andersen’s ”Double Up” (2010).

”Double Up” er skrevet for sampler og orkester og ser dermed på papiret ud som en traditionel koncert, hvor en solist sættes over for et kollektiv. Men musikken er på ingen måde koncerterende. Samplerens lydmateriale er 121 optagelser af hverdagslyde som fx barbermaskine, dørklokke og vejrtrækning. Orkesteret har derimod ikke et selvstændigt materiale men imiterer udelukkende samplerens lydfiler. Lydoptagelserne anvendes til at fortælle en historie i værkets første halvdel, mens de i værkets anden halvdel er omsat til orkestret og ”musikaliseret”, så lyde der akustisk minder om hinanden er placeret side om side.

De fleste lyttere vil nok have vanskeligt ved at identificere ”Double Up” som orkestermusik alene på øret. Det er bl.a. derfor at værkets instrumentation er interessant. For hvordan får man et orkester til at lyde som en bildør der smækker, en U-Bahn der accelererer eller en øl der bliver hældt op? I artiklen gennemgår Lasse Laursen de strategier, der gemmer sig bag instrumentationen (segmentering, kammermusikalsk instrumentation, supplering, additiv instrumentation, anonymisering, præ-orkestrering), samt de æstetiske og konceptuelle kriterier, der ligger til grund for såvel værket som dets instrumentation.

Artiklen indgår i et kunstnerisk udviklingsprojekt ved DJM: ”Instrumentationsmetoder i lydorienteret kompositionen”, hvor Lasse Laursen undersøger udvalgte orkesterværker, der har lydefterligning som en væsentlig del af sin forståelsesramme. Formålet er at finde frem til metoder, der kan fungere som modeller for instrumentation med lydefterligninger.

Se artiklen i Music Theory Online her.
Læs mere om Lasse Laursens projekt her.

29. september2016

PhD-kandidat Niels Chr. Hansen taler på den første TEDx i Aarhus lørdag d. 1. oktober. Han har desuden fornylig været i Kristeligt Dagblad og fortælle om sin nyeste forskning; og han er netop tiltrådt en stilling som postdoc ved Ohio State University, hvor han skal forske i ”music cognition” med fokus på musikkens evolutionsbiologiske oprindelse. Se mere her.

23. september 2016

Center for Music in the Brain” gennemfører en meget omfattende undersøgelse med op til 30.000 børn og unge fra hele landet som deltagere. Deltagerne skal dels besvare en nyudviklet musikquiz, som viser i hvilket omfang de er i stand til høre detaljer i melodier og rytmer; dels skal de gennemføre en hukommelsestest og udfylde et spørgeskema om deres lyttevaner og om deres eventuelle musikalske aktiviteter som udøvende. 

Ved at sammenholde svarene i det meget store data-materiale håber forskerne bl.a. at kunne finde ud af, om der er en sammenhæng mellem musikalske færdigheder og korttidshukommelse. Hvis der kan påvises en sammenhæng, kan man måske udnytte det til at afsøge nye metoder til at optimere indlæring.

Lektor Bjørn Petersen står sammen med PhD-studerende Stine Derdau Sørensen for det aktuelle forskningsprojekt, der indgår i den årligt tilbagevendende begivenhed MasseEksperimentet, som igen er en del af Naturvidenskabsfestivalen i uge 39. Se mere her.

27. maj 2016

Niels Christian Hansen forsvarede d. 15. april sin ph.d.-afhandling "Predictive coding of musical expertise", som gør op med et romantiseret geni-begreb og påviser at musikalsk dygtighed ikke blot er en medfødt egenskab men primært er et spørgsmål om træning og specialisering.

Afhandlingen har affødt en lang rækkeartikler og interview i trykt og elektronisk presse. Se mere (med links) her

25. september 2015

Ny artikel fra Center for Music in the Brain om musik og søvnløshed.

Millioner af mennesker verden over oplever søvnproblemer. En ny-udgivet oversigtsartikel skrevet af PhD studerende Kira Vibe Jespersen og professor Peter Vuust fra Center for Music in the Brain peger på, at musik kan være med til at forbedre søvnkvaliteten hos mennesker med søvnproblemer. Artiklen er et såkaldt Cochrane review, som er en systematisk gennemgang af den eksisterende litteratur på området.

Læs resumé her:
Eller hele artiklen her
Artikel på dansk om projektet på Videnskab.dk
Omtale på Sundhedsvidenskabeligt Fakultets hjemmeside:

14. september 2015

Ph.D-studerende v. Det Jyske Musikkonservatorium og Center for Music in the Brain Niels Chr. Hansen har fået udgivet en artikel i et nyt særnummer af Danish Musicology Online (DMO). Artiklen har titlen Nye perspektiver på studiet af musikalsk ekspertise. Læs abstract neden for eller læs hele artiklen her.

Abstracts
Musikvidenskabens beskæftigelse med musikalsk ekspertise er dybt præget af arven fra det romantiske genibegreb. Dette har påvirket genstandsfelt og metodevalg og har promoveret et ubegrundet syn på musikalsk ekspertise som uhåndgribelig, naturgiven, alt-eller-intet, gavnlig og skabende. Fokus har været på ekspertisens sociale sammenhænge på bekostning af dens mentale og fysiologiske karakteristika. En større omfavnelse af nyere eksperimentelpsykologisk og neurovidenskabelig ekspertiseforskning kan givetvis kaste nyt lys herpå. Med udgangspunkt i forventningsekspertise – dvs. evnen til at forudsige musikkens videre forløb – præsenteres i denne artikel syv mulige analytiske perspektiver med fokus på ekspertisens ophav, mentale repræsentationer, forventningssikkerhed, forventningsfleksibilitet, bevidsthedstilgængelighed, hukommelseskomponenter og neurale korrelater. Perspektiverne genererer hver især forskellige forskningsspørgsmål, anlægger forskellige syn på musikalske læringsprocesser og berettiger forskellige metodevalg bl.a. med udgangspunkt i avanceret computermodellering, psykologiske adfærdsforsøg og moderne hjerneskanningsteknikker. Dette forskningsprogram har potentiale til at fremme forståelsen af den musikalske ekspertises grundsten. Desuden har det implikationer for tilrettelæggelse af musikalske undervisnings- og formidlingsforløb, øvestrategier samt for forståelsen af receptionsprocesser, som de forløber i musikhistorien.

The study of musical expertise within musicology is underpinned by the long-held Romantic concept of genius. This has influenced the topics explored and methods chosen and has promoted an unsubstantiated notion of musical expertise as elusive, innate, all-or-nothing, beneficial, and creative. The focus has been on social contexts, while cognitive and physiological traits have been less considered. Recent expertise findings from experimental psychology and neuroscience studies show that such traits may shed some new light on the matter. Based on anticipatory expertise – i.e. our ability to predict musical continuation – this paper outlines a research framework comprising seven analytical perspectives (origin, mental representations, anticipatory certainty, anticipatory flexibility, conscious availability, memory components, neural correlates). Each of these comes with a corresponding research question, a distinct view on musical learning, and a set of methods drawing, for instance, on advanced computational modelling, psychological experiments, and modern neuroimaging techniques. The proposed framework may help reshape our understanding of what characterises musical expertise. Further, it has implications for the development of strategies for music teaching, practising and dissemination as well as for the understanding of past, present and future music reception processes.


DJM-docent i Frontiers of Human Neuroscience


16. marts 2015
Docent Bjørn Petersen har sammen med danske og udenlandske samarbejdspartnere fået udgivet en artikel i en særudgave af det amerikanske tidsskrift Frontiers of Human Neuroscience. Artiklen beskriver en del af det forskningsprojekt, som Bjørn Petersen gennemførte under sit forskningsfrikøb i 2012-13 med støtte fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Projektet undersøgte musikopfattelsen hos unge, der er født svært eller helt døve, men som på et tidspunkt i barndommen har fået indopereret et såkaldt cochlear implant (CI). Selv om et CI muliggør en vis taleforståelse, har disse unge behov for vedvarende høretræning for at holde trit med deres normalthørende jævnaldrende.

Gennem to uger trænede Bjørn og to DJM-studerende, Troels Mørkenborg (RMB) og Anne Katrine Christensen (AM), 11 elever fra Frijsenborg Efterskole i elementære musikfærdigheder. Målinger foretaget med elektroencefalografi (EEG) og auditive tests viste overensstemmende, at de unge CI-brugere var i stand til at identificere forskelle i klangfarve, rytme og dynamik, mens opfattelse af tonehøjde var stærkt begrænset.

Resultaterne indikerer at unge CI-brugere, trods medfødt døvhed og relativt sen behandling, besidder tilstrækkelig neural kapacitet til at opfatte visse elementer i musik. De unge deltog med stort engagement i de musikalske aktiviteter og rapporterede selv fremskridt i deres auditive musikalske færdigheder. En statistisk signifikant effekt af træningen kunne dog ikke påvises, hvilket primært må tilskrives det relativt korte forløb.

Undersøgelsen af de unge CI-brugeres opfattelse af musik er den første af sin art og viser at målrettet sang- og musikundervisning er en motiverende og relevant aktivitet og muligvis kan være et supplement til den traditionelle høretræningsindsats. 

Læse artiklen her.

Foredrag med Martin Nørgaard, US

22. august 2013
Onsdag d. 4. september kommer den dansk-amerikanske jazz-violinist og musikforsker Martin Nørgaard til Aarhus for at fortælle om sin forskning inden for improvisation. Nørgaard er født og opvokset i Danmark men er i dag lektor i musik v. Georgia State University i Atlanta, USA. Han har bl.a. udgivet 10 jazz-instruktionsbøger for strygere.

I sin forskning studerer Martin Nørgaard bl.a. de kognitive processer, der ligger til grund for improvisation. Foredraget i Aarhus har titlen: Ephemeral phenomenon: Investigating cognition behind musical improvisation from historical, quantitative, qualitative, and computer modeling perspectives. Alle interesserede er velkomne kl. 11:00 i mødelokalet på 4. sal i Dansk Neuro Center, Aarhus Sygehus, Nørrebrogade 44, bygning 10G.

Bag arrangementet står Music in the Brain-gruppen ved Det Jyske Musikkonservatorium/Center for funktionelt integrativ neurovidenskab, CFIN, Aarhus Universitet. Centret bedriver hjerneforskning med bidrag fra både musikfaglige og medicinske specialer.

Se mere her.

Forskningsprojekt med cochlear-implanterede unge

Februar 2013
Docent og ph.d. Bjørn ”Bønne” Petersen fortsætter sine undersøgelser af effekten af intensiv musikalsk træning af CI-patienter, denne gang med 11 unge efterskoleelever. Se mere her.

Siden er sidst opdateret ons d. 30. august 2017

Lektor Jens Chr. Kwella udforsker sammenspil forskudt i tid og rum. Se nyheden.