Mit kunstneriske arbejde ligger primært inden for feltet eksperimenterende lydkomposition og elektroakustisk musik. Jeg søger at udforske lydens potentiale som meningsbærer indenfor et musisk-kunstnerisk felt, og gennem eksperimenterende kompositioner udvikle mit klanglige udtryk. Min praksis er interdisciplinær og researchbaseret med komposition og lyddesign som metoder til at fortælle historier i kraft af lyd – inspireret af så forskellige tilgange som soundscape, musique concrète og futuristernes bruitisme. I mit arbejde med at organisere lyd udforsker jeg soniske strukturer - såsom hvornår reallyd ikke længere er realistisk eller hvornår en lydlig struktur fremstår musikalsk - og afsøger derigennem det lydlige rums kunstneriske, musikalske og narrative dimensioner.

Der kan høre uddrag på https://soundcloud.com/ask-kaereby