John Damgaard: Encores - 13 klaverstykker tilegnet det drømmende menneske

De fleste musikere har små stykker musik, som de af ren og skær kærlighed bliver ved med at vende tilbage til. Musikstykkerne kan være originalværker af store komponister. Men ofte er de stykker for orgel, kor, sangstemmer eller små kammerbesætninger, som forskellige store instrumentalister har 'oversat' til egne instrumenter. Iblandt har de endda tilføjet musikken en del af deres egen personlighed. "Encores" eller "Ekstranumre" kalder man disse småstykker.

Denne CD er en samling meget varierede "Encores": Der er en lille 'opera' af Mozart (Fantasi i d-mol) - komplet med ouverture, arier, koloraturer, dramatik, finale og alt, hvad der hører til en rigtig opera - skønt hele stykket kun varer fem minutter. Der er nogle fuglestykker; en buket valse af Schubert samt orgel- og korstykker af Bach; en sang af Schumann og en rhapsodi af Liszt.

I det sidste orgelinspirerede stykke - Faurés Variationer - hører man i slutningen, hvordan Fauré har oplevet den utroligt rungende akustik i de store parisiske katedraler, hvor han tit spillede. Når lyden næsten er døet hen, følger en epilog, der på en meget talende måde siger noget i retning af, at det hele jo bare var et ... eventyr!

John Damgaard

Pianisten John Damgaard er uddannet på Eastman School of New York og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Georg Vásárhelyi. Siden har han studeret hos Ilona Kabos i London og hos Wilhelm Kempff i Italien.

Siden 1994 har John Damgaard været professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Tidligere var han docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og fungerede i 1979-81 tillige som gæsteprofessor ved Musashino Academia Musicae i Tokyo.

John Damgaard har foruden "Encores" indspillet en lang række andre CD'er med klassisk materiale, ligesom han giver koncerter over hele verden. Uanset hvor på kloden han sætter sig til klaveret, indeholder hans vidtspændende og romantisk prægede klassiske repertoire dog altid danske kompositioner.

CD'ens indhold:

  1. Befal du dine veje: Orgel koral af Bach omskrevet til klaver af Wilhelm Kempff
  2. Siciliano: fra Sonate u E-dur af Bach (fløjte og cembalo) omskrevet til klaver af Wilhelm Kempff
  3. Nun freut euch, lieben Christen: Orgel koral af Bach omskrevet til klaver af Ferucio Busoni
  4. Præludium: Præludium i e-mol af Bach fra Das Wohltemperierte Klavier omskrevet af Alexander Siloti
  5. "Le Coucou" af Louis-Claude Daquin
  6. Fantasi i d-mol af W.A. Mozart
  7. Ländler af Franz Schubert
  8. Spinnerlied af Felix Mendelssohn
  9. "Vogel als Prophet" af Robert Schumann
  10. Svanen: Saint-Saëns stykke fra "Dyrenes Karneval" (cello og klaver) omskrevet meget frit til klaver af Leopold Godowsky
  11. Widmung: Sang af Robert Schumann omskrevet til klaver af Franz Liszt
  12. Ungarsk Rhapsodi no. 12 af Franz Liszt
  13. Variationer i cis-mol af Gabriel Fauré

 

 

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 100 kr.