Kamilla Sørensen, klaver – Debutkoncert

Pianisten Kamilla Sørensen leverede i efteråret 2007 en debutkoncert i særklasse, og nu er der mulighed for at genopleve koncerten på cd’en ”Kamilla Sørensen - klaver ”.

"Som 10-årig bad jeg mine forældre om at anskaffe et klaver, og snart begyndte jeg at få undervisning i den lokale musikskole. Det tog fart, årene gik, og i september 2007 debuterede jeg fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse med koncerter over det meste af landet, " fortæller Kamilla.

Debutkoncerten i Musikhuset i Århus blev optaget, og denne indspilning er resultatet af den aften. Plus naturligvis en masse timer i øvelokalet forinden...

Kamilla Sørensen

Kamilla Sørensen blev, sideløbende med gymnasial uddannelse, optaget på MGK (Musikalsk Grundkursus i Fyns Amt) i 1994 og var indtil 1998 elev af pianisten Inke Kesseler. Fra 1998-2004 studerede Kamilla Sørensen ved Det Fynske Musikkonservatorium (Carl Nielsen Academy of Music) i Odense ved docent Anne Øland, professor Erik Kaltoft, docent, Rodolfo Llambías samt docent Rosalind Bevan.Hun aflagde herfra Musikerperformer-diplomeksamen med udmærkelse juni 2004.

Fra august 2004 fortsatte Kamilla Sørensen sine studier i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium ved professor Anne Øland. I foråret 2005 rejste Kamilla Sørensen til Rom for at modtage undervisning hos Mirta Herrera. Opholdet blev meget inspirerende musikalsk og menneskeligt, og to år efter vendte hun tilbage til Rom for igen at studere hos den internationalt anerkendte pianist.

I september 2007 debuterede Kamilla Sørensen fra solistklassen med en koncert i Musikhuset i Århus.

Koncerter:

Kamilla Sørensen har givet koncerter i bl. a Vilnius, Stockholm, Rostock og Rom. Derudover har hun deltaget i en række masterclasses med bl.a. Prof. Jiri Hlinka og Håvard Gimse (Norge). I 2004 var Kamilla Sørensen solist med Odense Symfoniorkester. I dag er hun yderst aktiv i diverse kammermusikalske sammenhænge og arbejder fast sammen med bl.a. klarinettisten Randi Østergaard fra Aalborg Symfoniorkester. 

Akkompagnatør for sopranen Kiki Brandt samt mezzosopranen Merete Laursen.

Medvirkende ved “Musikhøst”-festival for ny musik i 2000, 2001, 2002 samt 2003.

Priser og legater:

  • ”Odd Fellow Logens Rejselegat 2003”
  • “AugustinusFonden”
  • “ToyotaFonden”
  • ”V. Makwarth og Hustru Veronika Makwarth’s Musiklegat 2004”
  • “Dronning Ingrids Romerske Fond”

 

 

Cd’ens indhold:

  •  Henry Cowell (1897-1965): “Aeolian Harp”
  • J. Haydn (1732-1809): “Variationer i f-mol”, Hob. XVI/6 (1793)
  • R. Schumann (1810-1856): “Davidsbündlertänze”, opus 6 (1837)
  • Henry Cowell (1897-1965): “The Tides of Manaunaun” (1917)

 

 

Siden er sidst opdateret ons d. 19. januar 2011

Pris 50 kr.