Heine Skov Jensen, klaver – Debutkoncert

Det var nogle af klavermusikkens store komponister, der stod på programmet, da Heine Skov Jensen spillede sin debutkoncert i Musikhusets Lille Sal i marts 2007. Fra Scarlatti og Liszt over Rakhmaninov og Smetana for at ende med Mussorgskijs imponerende Udstillingsbilleder.

Heine Skov Jensen

Heine Skov Jensen er en fuldblodssolist, der nyder sit instrument og nyder at formidle musikken til publikum. Kombinationen af det fredfyldte øvelokale og opmærksomheden på scenen er hans drivkraft. Og samtidig er bevidstheden om, at man som pianist kan udvikle sig hele livet og aldrig blive perfekt, det der hele tiden lokker ham tilbage til øvelokalet – typisk 6-8 timer om dagen. ”Spillet kan udbygges resten af livet, og det er en tilfredsstillelse at mærke, at man bliver bedre”, siger han.

Heine Skov Jensen startede sin karriere på musikskolen i Holstebro, hvor han startede på harmonika, skiftede til accordeon for til sidst at hellige sig bifaget klaver og gøre klaver til sit hovedinstrument. ”Jeg fulgte mit hjerte, da jeg søgte ind på konservatoriet på klaverlinien, og det har jeg aldrig fortrudt”, siger han selv.

Valget har da også vist sig at være helt rigtigt. Heine Skov Jensen blev nemlig optaget i konservatoriets solistklasse i 2004, og det er herfra han nu debuterer. Desuden har han været med i Steinway-konkurrencens finale tre gange, ligesom han modtog B.G. Banks talentpris i 1997 og var samme år blandt de ti, der blev udtaget til den danske finale i ”Nordens Talent”- konkurrencen for 15-25-årige musikere. Derudover har han vundet 1. pris i ”Klassisk Talentkonkurrence 2000” for unge i Ringkøbing og Viborg amt.

CD'ens indhold:

  • D. Scarlatti: Sonate i E-dur, L. 21
  • F. Liszt: Harmonies du Soir &
  • F. Liszt: Rigoletto
  • S. Rakhmaninov: Præludium i gis-mol op. 32, nr. 12
  • B. Smetana: Fantasi over tjekkiske nationalsange
  • M. Mussorgskij: Udstillingsbilleder

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 50 kr.