Joachim Andersen: Complete Recordings 4

Serien "Joachim Andersen Complete Recordings" fortsætter her med fjerde CD. Fløjtenisten Thomas Jensen spiller sammen med pianisten Frode Stengaard en del af Joachim Andersens samlede værker. Indspilningen styres af lydtekniker Claus Byrith.

Når Joachim Andersen komponerede for fløjte og klaver, foretrak han ofte at gøre det genremæssigt som f.eks. Tema med Variationer, karakterstykker eller som arrangementer af folke- eller operamelodier. Værkerne på denne indspilning viser, hvor behændigt han beherskede hver af disse genrer.

Joachim Andersens værker

Selvom Andersen underviste mange fløjtenister i løbet af sin karriere og komponerede 8 bind instruktive etuder, er hans "Solovortrag für junge Flötenspieler", op.47, hans eneste fløjte/klaver komposition specielt beregnet for unge fløjtenister. For at introducere studerende til genren Tema med Variationer skrev han en smuk, enkel melodi i barform, derefter tilføjede han to melodiske variationer, hvoraf den første indeholder dobbelte underdelinger, den anden tripel underdeling og så til sidst en kort koda.

"Variations Elégiaques", op.27, indtager også en usædvanlig plads blandt Andersens Tema-med-Variationer stykker. Her undlader han den sædvanlige bravura indledning i dur og giver os i stedet en smuk, melankolsk introduktion efterfulgt af et tema i d-mol. Derefter varierer han temaet gennem seks variationer, alt imens han bibeholder den indadvendte elegiske stemning.

Andersens fantasi over Mozarts "Don Giovanni" begynder som en kæk, dramatisk og fantasirig omarbejdelse af operaens følsomme kærlighedsduet "La ci darem la mano" fra 1. akt. Den overraskende kromatik og urolige bevægelse i introduktionen giver plads for en charmerende præsentation af temaet i originaltonearten A-dur, en toneart Mozart ofte brugte til elegante opera-kærlighedsduetter og andre stykker, hvor han ønskede at fremkalde den samme følelse af hengivenhed. Efter arien "Vedrai carino", hvor Zerlina lover Massetto at lindre hans sår med kærlighed, efterligner Andersen Mozarts morsomme indskudte instrumentale version af "Non piu andrai" fra "Figaros Bryllup". Da det ikke er Andersens mål at genskabe den dramatiske udvikling i handlingen, men snarere at fornøje publikum med arrangementer af deres yndlingsmelodier fra operaen, slutter han med Don Giovannis muntre champagnearie fra 1. akt.

"Impromptu", op.7, et længere selvstændigt karakterstykke, er et inspireret værk og det første af tre, som Andersen tilegnede den navnkundige fløjtenist Paul Taffanel. Her er Andersen i sit mest fantasirige hjørne, og det er tydeligt, at han overfor Taffanel vil vise sit ypperste. Med udsøgte harmonier mætter han stykket med en ånd af uopfyldte længsler, idet han frembyder bemærkelsesværdigt få opløsninger af spændingsfyldte akkorder. Mange faldende septimer, rytmisk fleksibilitet og uforudsigelige harmoniske sekvenser skaber en stemning af hvileløshed. Et dristigt værk af den unge Andersen.

"Acht Vortragsstücke", op.55, komponeret ca. ti år senere i begyndelsen af 1890'erne, står på mange måder i kontrast til Andersens liv på det tidspunkt. Vi får nemlig nogle korte, umiddelbare, indbydende stykker, tydeligvis beregnet på at underholde publikum: Lyriske ballader, der veksler med brilliante showpieces; alt sammen pyntet med så tilstrækkeligt mange små finurligheder, at man undgår forudsigelighed.

Usædvanlig er den første, "Elegie", med den vedholdende homofone struktur og ubønhørlige fjerdedelspuls, den overraskende oprevne "Notturno" og de harmonisk komplekse recitativagtige overgange i den tredelte "Legende". I kontrast til disse satser byder Andersen også på adskillige 'travle' virtuose perler med rytmiske kneb og livlige tempi, der minder os om hans mesterlige etuder.

Da Andersen rejste meget og var bekendt med de mest fremtrædende komponister fra sidste del af det 19. årh. og deres nationalromantiske stykker, må det have været sjovt for ham at skrive sine "Fantasies Nationales", op.59. "Hongrois", det sidste stykke i denne samling, begynder med et arrangement af den berømte "Rákóczy March", et opildnende stykke, som Andersen sikkert kendte fra Berlioz' bearbejdelse i hans "Fausts Fordømmelse" og fra Liszt, der bruger den som basis i sin "Ungarsk Rhapsodi" no.15. Andersen bruger også musik, der stammer fra det 18. årh.s "Verbunkos" - en skiftevis langsom-hurtig dans, der oprindelig skulle lokke unge mænd til markedspladsen, hvor de, forført af sigøjnermusikken og dans, lod sig hverve til hæren.

Disse stykker blev senere så populære, at de i det 19. årh.s Vesteuropa blev betragtet som Ungarns nationalmusik, og de inspirerede ungarske og andre europæiske komponister, som Andersen, der søgte at fange den ungarske sjæl.

Kyle Dzapo - oversættelse: Thomas Jensen

CD'ens indhold:

Solovortrag für Junge Flötenspieler:

  1. Thema mit Variationen op.47, Opern-transkriptionen op.47
  2. "Don Juan"
  3. Impromptu op.7, Acht Vortragsstücke op.55
  4. Elegie
  5. Walzer
  6. Notturno
  7. Die Mühle
  8. Legende
  9. Scherzino
  10. Albumblatt
  11. Tarantella
  12. Variations Elégiaques op.27, Fantasies Nationales op.59
  13. Hongrois/ungarsk/Hungarian

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 100 kr.

Frode Stengaard, Claus Byrith og Thomas Jensen