Joachim Andersen: Complete Recordings 2 - Works for Flute and Piano

Thomas Jensen, fløjte
Frode Stengaard, klaver
Claus Byrith, optagelse og produktion

Nu ligger den anden cd i rækken af Joachim Andersens samlede optagelser klar. Denne gang en cd med komponistens værker for fløjte og klaver - spillet af docenter ved Det Jyske Musikkonservatorium Thomas Jensen og Frode Stengaard og optaget af konservatoriets garvede lydtekniker Claus Byrith.

Thomas Jensen

Thomas Jensen, født 1949, er solofløjtenist i Sønderjyllands Symfoniorkester og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han fik sin første musikalske uddannelse i Tivoli-Garden hos fløjtenisten Preben Rasmussen. Senere private studier hos Eyvind Raf og mesterkurser hos Jens-Pierre Rampal. Thomas Jensen har vundet priser ved internationale fløjtekonkurrencer (Montreux og Paris) og har desuden en række cd-indspilninger bag sig - heriblandt Joachim Andersen: Complete Recordings 1 - Works for Flute and Orchestra. Han har optrådt som solist ved koncerter i Europa og USA og har dirigeret flere orkestre i Danmark, Polen, Tyskland og Rusland.

Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: Koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianist og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved koncerter med Aarhus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men han bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

Claus Byrith

Claus Byrith er født i 1941. Han blev i 1968, efter en karriere ved skolevæsenet, knyttet til afdelingen for Elektronisk musik og Musikalsk akustik ved Det Jyske Musikkonservatorium. Da konservatoriet i 1971 blev udvidet med bl.a. et optagestudie, blev han leder af dette og har siden i mere en 30 år forestået indspilning og produktion af et meget stort antal LP'er og CD'er, dels i forbindelse med sit arbejde på konservatoriet, dels også freelance.

Claus Byrith har gennem årene modtaget megen anerkendelse i musikkredse, og hans optagelser har vundet adskillige priser. I de senere år er f.eks. flere af DR's PR musikpriser gået til hans produktioner. Han har ligeledes modtaget den svenske Fonogrampriset samt en American Critic's Award. De seneste år har han udviklet en passion for at finde, støjrense og genudgive danske optagelser på 78-plader, og resultatet er blevet, at en lang række af betydelige og interessante danske optagelser fra forrige århundredes første halvdel nu kan høres på CD. Dette arbejde har indbragt Claus Byrith mange fine anmeldelser i både ind- og udland.

CD'ens indhold:

1. Au bord de la mer op.9

2. - 7. Six morceaux de salon en deux suites op.24

  Suite 1: Chant Pastoral, Rêverie, Alla Mazurka

  Suite 2: Barcarolle, Berceuse, Babillard

8. Deuxième impromptu op.54

9.-13. Fünf leichtere Stücke op.56

  Im Herbst, Die Blumen, Unterm Balkom

  Abenlied, Aus vergangenen Zeiten

14.-17. Quatre morceaux de salon op.51

  L'Attente, Intermezzo, Consolation, Valse

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 100 kr.