Fra den lille røde harmonika til debutkoncert

Tjekkiske Michal Poláks mor var accordeonist. Da Michal viste interesse for instrumentet, forærede hun ham straks en lille rød harmonika. Fascinationen fortsatte, Michal øvede og øvede, og nu har han allerede en imponerende karriere bag sig.

CD’en er en optagelse af Michals debutkoncert fra Det Jyske Musikkonservatorium – optaget og mastered af Henrik Winther Hansen.

Michal Polák

Michal Polák begyndte at spille harmonika allerede som barn. Ved den første konkurrence var benene så korte, at en ekstra taburet måtte tages i brug. Resultatet var forudsigeligt: Michal faldt ned af stolen. Det tog nervøsiteten, han vandt konkurrencen og en æske chokolade. Og siden har karrieren som accordeonist udviklet sig med stormskridt.

Michal Polak har studeret ved konservatoriet i Prag med afsluttende eksamen i 2000. Han blev derefter optaget i diplomklassen ved Det Jyske Musikkonser-vatorium, og nu debuterer han fra konservatoriets solistklasse, hvor han har modtaget undervisning af Jytte von Rüden.

Han er prisvinder ved nationale og internationale accordeonkonkurrencer i f. eks. Tjekkiet (1999, vinder af national konkurrencen i kat. Senior), Kroatien (1997 Pula, 2.pris), Danmark (2002, C.I.A. København, mediepris af Methodical Centre for Accordeon Marta Szoekeova), Italien (1998, Castelfidardo, 4.pris), ligesom han har optrådt i tjekkisk og slovakisk radio i forskellige liveudsendelser. Desuden har han været solist med Bratislava konservatoriets symfoniorkester i 2003.

Han modtog desuden Ejnar Hansen legatet i 2004.

CD’ens indhold:

1) Per Nørgård (f. 1932): Introduktion og Toccata (1952)

2) Domenico Scarlatti (1685–1757): Sonate i fis-mol K25

3) Scarlatti: Sonate i fis-mol K67

3) Jürgen Ganzer (f. 1950): Phantasie 84 (1984)

4) Bohuslav Martinů (1890-1959): The Puppets (1912-14)

  • Harlequin
  • Columbine Sings
  • Puppets’ Ball
  • The Shy Puppet
  • The New Puppet

Arr. Jytte von Rüden

5) Antonín Dvořák (1841-1904): Bibelske sange (1894)

  • I Darkness and thunderclouds are round about Him
  • II Lord my shield, my refuge and hope art Thou
  • IV Oh, my shepherd is the Lord
  • V Songs of gladness will I sing Thee
  • VI Hear, oh Lord, my bitter cry
  • X Oh, sing unto the Lord a joyful song

Arr. Jytte von Rüden, Majken Munk Jensen, sopran

6) Arne Nordheim (f. 1931): Dinosauros for accordeon og CD (1971)

7) Hans Brehme: Paganiniana, Op. 52 (1951)

  • Thema, Allegro
  • Scherzino
  • Moderato
  • Toccata
  • Serenade
  • Molto allegro

8) Viktor Vlassov: Basso Ostinato

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 50 kr.