Jean Sibelius: Orchestral Works – Gothenburg-Aarhus Philharmonic

I karrierens første år var det særligt orkesterværkerne, som gjorde Sibelius kendt rundt om i Europa og snart også Amerika. Derfor er hovedparten af disse indspillet mange gange i løbet af det 20. århundrede, og de mest populære stykker findes i utallige indspilninger. Værkerne på denne cd afspejler især sider af ‘den mindre kendte Sibelius’, det er overvejende sjældnere hørte værker bortset naturligvis fra Finlandia. Fraset de to violinserenader fra 1912-13 er værkerne alle fra 1890’erne, fra tiden før Sibelius’ store stilskift med 3. symfoni i 1907.

Sibelius værker på CD'en

Karelia Ouverturen (opus 10) var oprindelig forspillet til den meget populære Kareliasuite (opus 11). Med et honorar svarende til ½ årsløn fik Sibelius i 1893 en bestilling fra Vyborgs Studenterforening på et værk, som i nogle tableauer skulle beskrive Karelens historie, et ca. 200.000 km2 stort landområde mellem Finland og Rusland beboet af karelere og et politisk set ømtåleligt emne. Arbejdet gav Sibelius lejlighed til at studere karelsk runosang (Kalevalasang) og svenske middelalderballader. Allerede 13. november samme år dirigerede Sibelius musikken som akkompagnement til 8 tableauer. Senere er især Kareliasuiten blevet opført uden ouverturen.

De to serenader for violin og orkester, no. 1 i D-dur fra 1912 og no. 2 i g-moll fra 1913 (opus 69a og 69b), blev begge uropført den 8. dec. 1915 ved en storstilet koncert på baggrund af komponistens 50-års fødselsdag. Udover den kendte violinkoncert fra 1904 komponerede Sibelius adskillige værker for soloviolin og orkester, serenaderne og humoresque’rne. De to korte serenader – hver for sig varer de knap 7 min. – er deres fine kvaliteter til trods sjældent opførte. Begge satser klinger gennemgående roligt og alvorligt, no. 2 med en vemodig underto-ne.

Skogsrået (‘Skovnymfen’ opus 15) er et symfonisk digt baseret på et digt af Viktor Rydberg. Det blev færdigkomponeret i foråret 1895 og uropført samme år af Helsinki Orkesterforening under ledelse af komponisten. Digtet fortæller om en helt, Bjørn, som forhekses af en lokkende skovnymfe. Bundet af trolddommen forlader han hustruen og dør senere ensom og længselsfuld. ‘Skovnymfen’ forblev på Sibelius’ koncertprogrammer i flere år, men noden blev aldrig udgivet, og værket sank hen i glemsel, før det sidst i 1990’erne atter blev taget op. Netop på foranledning af nærværende cd har Edition Breitkopf & Härtel i forbindelse med en samlet nyudgivelse af Sibelius’ værker fremskyndet udgivelsen af noderne til ‘Skovnymfen’.

Tre satser for stort orkester udgør værket Scènes historiques (opus 25): All’ Overtura, Scena, Festivo – men værkets tilblivelseshistorie er ganske indviklet. Da den russi-ske kejser i det tidlige 1899 udstedte det såkaldte Februar-manifest, som begræn-sede det finske autonomi, protesterede store dele af den finske opposition. Sibe-lius ønskede at deltage i denne protest, og til festlighederne omkring ‘Den finske presses dage’ komponerede Sibelius en kort ouverture og musik til seks billeder af Kaarlo Bergbom og med tekster af Eino Leino og Jalmari Finne: ‘Väinämöi-nens sang’, ‘Finnerne døbes’, ‘Hertug Johan i Åbo slot’, ‘Finnerne i 30-årskrigen’, ‘Den store ufred’ og ‘Finland vågner’. Billederne viser Finlands historie, og især ‘Den store ufred’ udtrykker had og foragt for russerne, og ‘Finland vågner’ sam-menfattede i selve koncertsituationen al finsk modstand mod overherredømmet. Kort tid efter samlede Sibelius de bedste satser i en orkestersuite bestående af ouverture, Scena, Quasi Bolero og Finale. Denne finale, som også dengang omtaltes som ‘Finland vågner’, blev lynhurtigt vidt udbredt og kendt som Finlandia og blev som eneste sats trykt.

I 1911 reviderede Sibelius suiten som Scènes historiques opus 25 med henblik på publicering, og ‘Väinämöinens sang’ bearbejdedes til All' overtura, ‘Finnerne i 30-årskrigen’ til Scena og af Quasi Bolero eller det tredje tableaunummer, som skildrer hertug Johans hof, fremstod Festivo. Finalen ‘Finland vågner’ var som nævnt allerede i 1900 skilt ud fra den oprindelige suite som det symfoniske digt Finlandia (opus 26). Værkets umiddelbare succes skyldes naturligvis dets musikal-ske kvaliteter, men dets patriotiske og dermed politiske betydning bør ikke un-derkendes. Fra øjenvidneberetninger vides besked om den øjeblikkelige nationale følelse, som allerede i indledningens udfordrende messingakkorder greb de tilste-deværende. Den endelige orkesterversion af Finlandia kom lidt på afstand af de oprindelige tableauer, og Sibelius har senere udtalt, at hans ønske var at skildre Finlands opvågnen og dets kampånd i mere generelle vendinger.

Ved at bringe Finlandia umiddelbart efter Scènes historiques genskabes så at sige den oprindelige suite fra 1899.

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 100 kr.