Søren Bebe, klaver

Danmarks første rytmiske debut-cd fra Det Jyske Musikkonservatorium:

Det Jyske Musikkonservatorium præsenterer Danmarks første rytmiske debut-cd. Søren Bebe er en meget alsidig musiker, og CD'en spænder vidt genremæssigt. Den røde tråd gennem koncerten var imidlertid det improvisatoriske element samt en åben og ærlig tilgang til musikken, og det stråler også igennem på liveoptagelsen.

Musikken

"CD'en består af 8 numre optaget live ved min debutkoncert i Musikhuset Aarhus d. 29. november 2004. Den er, som koncerten, opdelt i to afdelinger.

"Første afdeling, dvs. de første tre numre, er improvisationer for klaver og slagtøj, flere steder manipuleret live med diverse effektmaskiner. Slagtøjsspilleren hedder Peter Rønn-Poulsen, og til koncerten indgik også live video af videokunstneren Iben West, hvilket desværre ikke kan gengives her. Jeg har alligevel valgt at tage optagelsen med, da jeg synes, musikken virker godt alene, og at den i sig selv er billedskabende.

"Resten af CD'en består, på nær et enkelt nummer, af mine egne kompositioner. Her spiller jeg med min trio, som udover mig selv på klaver består af Sune Rahbek, trommer og Jacob Venndt, el-bas og mundharmonika."

Søren Bebe

Søren Bebe

Gennem de syv år på konservatoriet har Søren Bebe bl.a. fået undervisning af Lars Jansson og Butch Lacy. De sidste tre år har han imidlertid næsten udelukkende arbejdet med klassisk musik i sin øvning. Timerne er foregået hos den århusianske klaverpædagog Martin Lysholm Jepsen, og øvningens fokus har været på den mere tekniske og håndværksmæssige side af klaverspillet.

CD’ens indhold:

  1. Duo Improvisation I (Søren Bebe/Peter Rønn-Poulsen)
  2. Duo Improvisation II (Søren Bebe/Peter Rønn-Poulsen)
  3. Duo Improvisation III (Søren Bebe/Peter Rønn-Poulsen)
  4. Hva' vil du ha'? (Søren Bebe)
  5. Keep it! (Søren Bebe)
  6. Vindmøllen (Jacob Venndt)
  7. Kenny (Søren Bebe)
  8. Drømmeprisen (Søren Bebe)

 

 

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 50 kr.