Debut CD – Morten G. Ladehoff, orgel

Der er lagt op til en debut-cd i særklasse, når Det Jyske Musikkonservatorium præsen-terer udgivelsen med Morten G. Ladehoffs debutkoncert. Den 26-årige organist studerer nemlig også komposition ved konservatoriet og spillede ved koncerten bl.a. et af sine egne værker - baseret på værker af John Dunstable, J.S. Bach og F. Schubert.

Morten G. Ladehoff

Morten G. Ladehoff (f. 1978) blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium hos docent Frode Stengaard i 1997. I 2002 tog han kirkemusikalsk diplomeksamen og blev samme år optaget i konservatoriets solistklasse. I 2003 tog han videregående orgelstudier hos Hans-Ola Ericsson i Piteå, og i 2003/2004 hos professor Dr. Ludger Lohmann i Stuttgart.

Morten G. Ladehoff studerer desuden komposition på 3. år hos professor Karl-Aage Rasmussen, og har i årenes løb tillige fået kompositionsundervisning af Bent Sørensen, Hans Gefors og Rolf Walin. Som komponist har Morten G. Ladehoff skrevet og fået opført værker af professionelle ensembler som Esbjerg Ensemble, Den Danske Guitarkvartet, Duo Kapow!, Auricula og Ensemble 2000.

Morten G. Ladehoff har i studietiden modtaget en række legater, bl.a. fra Gramex og fra Augustinusfonden, og i 2004 blev han tildelt Edvard Eriksens legat, "Havfruelegatet".

Ved debut-koncerten opførte Morten G. Ladehoff bl.a. et af sine egne værker, 3 modifikationer.

CD’ens indhold:

J. S. Bach:

Fantasi og Fuga i g-mol, BWV 542

Max Reger:

Variationen und Fuge über ein
originalthema, op.73

Morten G. Ladehoff: 

3 Modifikationer

I. O Rosa Bella (John Dunstable)

II. Gigue (J. S. Bach)

III. Gute Nacht (F. Schubert)

Siden er sidst opdateret lør d. 25. september 2010

Pris 50 kr.