DIEMs historie

DIEM blev grundlagt i 1986 som et nationalt center for elektronisk musik i Aarhus. DIEMs formål var at støtte produktion, undervisning, forskning og opførelse af elektronisk musik i Danmark. Ved åbningen i 1987 bestod DIEM af to større elektronisk musik studiere i Musikhuset i Aarhus. Siden DIEMs grundidé været meget bredt funderet; dørene har været åbne for komponister af alle genrer inden for den elektroniske musik, fra computer-jazz til båndmusik-komposition, fra interaktive installationer til electronica. DIEMs studier var tilgængelige for komponister og gennem tiden blev der produceret mange værker i DIEMs studier. I 2003 blev DIEM en del af Det Jyske Musikkonservatorium og konservatoriet fik status som kompetencecenter for elektronisk musik med Danmarks første professor i elektronisk musik.

DIEM arrangerede i gennem 80’erne og 90’erne en lang række koncerter og festivaler for elektronisk musik, heriblandt Aarhus Computermusik Festival og Nordic Electronic Music Festival. I september 1994 var DIEM vært for den 19. Internationale Computer Music Conference (ICMC94), hvor førende komponister og forskere fra hele verden mødtes i Aarhus i fem dage. I 2001 blev MIX-Festivalen grundlagt. Af koncertserier kan nævnes Biograf for Øret – en udstillingsplatform for dansk elektronisk musik, som blev afholdt i Aarhus, København, Paris, Wien, Budapest, Barcelona, Riga og Montreal.

DIEM har fungerede som produktionsstudie igennem årene – et sted hvor kunstnere kunne komme og arbejde med den nyeste teknologi og få gavn af de ansattes ekspertise inden for elektronisk musik. Især danske komponister var flittige bruger af DIEMs facilitetter, men også en lang række internationale kunstnere har opholdt sig i kortere eller længere tid på DIEM for at gennemføre projekter med elektronisk musik. Blandt DIEMs tidligere brugere hører Per Nørgaard, Fuzzy, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Palle Mikkelborg, Lars H.U.G., Kenneth Knudsen, Ivar Frounberg, Svend Aaquist Johansen, Wayne Siegel, Gunner Møller Pedersen, Peter Bastian, Morten Carlsen, Lars Graugaard, Bo Holten, Goodiepal, Denis Smalley, Stephen Montague, Adrian Moore og Bjørn Svin. En lang række udgivelse er blevet produceret i DIEMs studier. I 2012 blev CD’en Electronic Music Produced at DIEM 1987-2012 udgivet på Dacapo Records:

DIEM har også drevet forskning indenfor elektronisk musik. Meget af DIEMs forskning er fokuseret på interaktiv musik. Læs mere om de forskellige projekter under Forskning.

Alt dette har sammen med et i øvrigt livligt elektronisk musikmiljø i byen sat fokus på elektronisk musik i Aarhus.

Siden er sidst opdateret man d. 6. marts 2017