Inspirationskursus i Rytmisk Korledelse

Inspirationskursus for musiklærere og andre med mindst 2 års professionel erfaring inden for musikundervisning og korledelse

Modul 1 og 2

Konservatoriet udbyder et inspirationskursus over 2 moduler, hvor hvert modul består af 3 x 3 dage. Kurset udvikler deltagernes kunstneriske og praktiske færdigheder inden for kordirektion, sang, teori m.m. i relation til rytmisk korledelse. 

Der arbejdes med øvekor, og en del af undervisningen læses sammen med konservatoriets ordinære studerende. Udover korledelse er der undervisning i musik og bevægelse/dans, hørelære og teori samt soloundervisning i klaver og sang.

Deltagerne bliver inddelt i hold efter deres faglige niveau.

Det forventes at deltagerne arbejder ugentligt med deres egne kor i perioderne mellem undervisningen.

Modul 3

Modul 3 er for deltagere som allerede har gennemført modul 1 og 2 eller anden korlederuddannelse fra Musikkonservatoriet.
Der arbejdes forsat med korledelse på modul 3. Herudover har deltagerne 2 valgfag som solotimer, 2x45 minutter per campus. Eksempler på valgfag kan være hørelære, arrangement, klaver, sang mm. Det er muligt at deltage på modul 3 flere gange.

 

Datoer

Se alle datoer under RAMA Vocal Center.

Undervisningen foregår på Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling i Musikkens Hus i Aalborg. Hvert 3-dages forløb varer fra torsdag kl. 14 til lørdag ca. kl. 18.

Interesserede skal tilmelde sig mindst ét modul. Konservatoriet anbefaler dog at man tilmelder sig begge moduler. Herudover er der mulighed for at tilkøbe distance learning-sessioner med den studerendes eget kor eller med andet selvvalgt fokus.

Der forventes betydelig international deltagelse, hvorfor undervisningen foregår på engelsk.

Se en mere udbygget beskrivelse (på engelsk) om kurset her.

Pris

Ét modul (3 x 3 dage): 8000 DKK.
Deltagerne bekoster selv indkvartering og forplejning.
Betaling: Kurset betales efter modtagelse af kursus bekræftelse fra Anne Vilsen. Betaling for efteråret 2018: klik her

Distance learning-sessioner: 100 Euro pr. session a’ 60 min.

Tilmeldingsfrist

10. maj 2019 (efterår 2019)
1. november 2019 (Foråret 2020)

Vi udbyder alle 3 moduler hvert semester.

Tilmelding

Tilmeldingsblanket 
Blanketten udfyldes og mailes til Anne Vilsen av@musikkons.dk

Kursusledelse

Professor Jim Daus Hjernøe
jim@musikkons.dk
+45 72 26 74 42

Siden er sidst opdateret ons d. 28. november 2018