På uddannelseslinjen Kirkemusik med kor og ensembleledelse får du specialiseret viden, færdigheder og kompetencer til at begå dig som kirkemusiker og som kor- og ensembleleder på højt niveau.
Uddannelsen fokuserer i øvrigt på at gøre dig i stand til at indgå som en entreprenant drivkraft i musiklivet.
Uddannelsen er bygget op med et konstant fokus på faget Kunstspil og på ledelsesfagene Voksenkor, Børnekor og Ensembleledelse. Der undervises i teoretisk pædagogik og i praktisk pædagogik i forbindelse med ledelsesfagene. Uddannelsens hovedområde indeholder endvidere Kirkespil.
Se mere i studieplanen for "MMus, Musikpædagog, kirkemusik, kor og ensembleledelse" under de klassiske studieplaner.
Siden er sidst opdateret man d. 2. oktober 2017