The Intelligent Choir (TIC)

TIC er en omfattende metodik udtænkt af Jim Daus Hjernøe, professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Danmark. TIC henviser til hans filosofi om at uddanne kordirigenter til at tillade og inspirere korsangere til at være medansvarlige for den musikalske proces.

Det basale princip bag metodikken er at styrke sangere til at producere den tilsigtede musik på den mest effektive måde. TIC er det modsatte af et "ikke-reflekterende" kor, der er afhængig af dirigentens informationer om musikken, der skal synges. Formålet er at skabe en sanggruppe, der selv kan have indflydelse på den musikalske proces uden overdreven ledelse fra dirigenten.


Det kan være befriende at være i en musikalsk situation, hvor du opfordres til at improvisere, så du oplever glæden ved at kreere musik. Denne form for musik er udviklet som et alternativ, men også som et supplement, til komponeret musik. TIC-metodikken kan bruges i alle kor, i alle genrer og på alle niveauer.

Metoden er delt ind i tre pædagogiske områder:

  1. Udvikl dine egne evner inden for fem musikalske fokusområder (intonation & pitch, rhythm & groove, sound & blend, interpretation & expression og performance).
  2. Implementér værktøjet "Operating System – Vocal Painting" (VOPA).
  3. Udvid sangerens tryghedszone inden for improvisation (frigørelse af stemme, krop og sjæl).

Det er nødvendigt at skabe en god stemning i koret for at opnå synergi fra alle tre områder. Den enkelte sanger skal være trænet til at stå foran de øvrige sangere som et selvstændigt musikalsk individ. Dette udvikles gennem teambuilding, musikalske måder at bryde isen på og basal træning af evner med fokus på musikalske elementer, som nævnt herover.

Siden er sidst opdateret fre d. 27. oktober 2017

Jim Daus Hjernøe, professor