Instrumentationsmetoder i lydorienteret komposition 

Lasse Laursen, docent 

"Instrumentationsmetoder i lydorienteret komposition" er et kunstnerisk udviklingsprojekt initieret og ledet af docent Lasse Laursen. Projektet er støttet med et forskningsfrikøb bevilget af Kulturministeriets pulje til Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV-puljen).

Det overordnede formål er at skabe en akustisk realisation af Luc Ferraris elektroakustiske klassiker Presque rien no. 1 for Aarhus Sinfonietta, bl.a. i samarbejde med ensemblets musikerne. Afledt heraf studeres instrumentationen i udvalgte orkesterværker, der har lydefterligning som et væsentlig del af sin forståelsesramme. Det er fx værker som Jonathan Harvey’s Speakings (2008), Simon Steen Andersens Double Up (2010) og James O’Callaghan’s Isomorphia (2013). Formålet med analyserne er at finde frem til instrumentationsmetoder, som kan fungere som modeller for instrumentation.

Samlet gøres instrumentationen, fundne strategier og kritiske overvejelser tilgængelige for kompositionsstuderende online.

Læs Lasse Laursens artikel "Instrumentation af lydoptagelser" udgivet i "Kunstnerisk udviklingsvirksomhed – antologi 2016".  

Læs også Lasse Laursens artikel "Orchestration Strategies in Simon Steen-Andersen’s Double Up" udgivet i det internationalt anerkendte forskningstidsskrift: Music Theory Online. Artiklen analyserer et værk af en anden DJM-underviser, Simon Steen-Andersen’s ”Double Up” (2010).

Lasse Laursens oplæg til DJMs mini-konference 2015

Lydefterligninger i ny dansk orkestermusik

Det er indlysende at enhver musik moduleres af de instrumenter den produceres af – men hvordan? Det er emnet for dette oplæg, der med udgangspunkt i lydefterligninger, fx af kaffemaskine og regnvejr, vil eksemplificere nogle meget forskellige tilgange til lydefterligningens instrumentation. Eksemplerne er hentet fra nogle af de nyeste og mest omtalte danske orkesterværker.

Siden er sidst opdateret tir d. 28. februar 2017