Rytmisk klaver / keyboard

Som klaverstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium bliver du en del af et levende og mangfoldigt studiemiljø, hvor du ud over undervisning i dit hovedfag og andre grundfag deltager i tværgående projekter både i og uden for huset. Du arbejder tæt sammen med dine medstuderende, og derigennem udvider du dit netværk og får ny inspiration.

Klaverundervisningen

I hovedfaget kan du møde alle fagets facetter, fra traditionel rytmisk klaverundervisning med fokus på spilleteknik, grooveteknik, stilkendskab og klaverroller til nutidig improvisationsmusik.

I keyboardundervisningen er der fokus på keyboardspil både live og til produktion, med vejledning i DAW, seqplatform og plugins til programmering samt på vintagekeyboard som Hammond Rohdes, Clavinet etc.

Udover soloundervisning møder du instrumentgruppe-undervisning, vejledning og evaluering af projekter/koncerter og vejledning af sammenspilssituationer.


Du kan vælge rytmisk klaver som hovedinstrument på en af følgende uddannelseslinjer:

  • Rytmisk Musik (IM) (Aalborg): Fleksibel uddannelse med fokus på hovedinstrument og et valgfrit ledelsesfag
  • Rytmisk Musiker (RM) (Aarhus): Fokus på selvstændig udvikling som musiker, kunstner og formidler
  • Rytmisk Musik og Bevægelse (RMB) (Aarhus): Rytmisk musiker/sanger samt underviser, med særligt fokus på dans og bevægelse
  • Almen Musikpædagogik (AM) (Aarhus): Fokus på hovedinstrument i kombination med pædagogiske færdigheder i elementær musikformidling, korledelse og sammenspil

Siden er sidst opdateret man d. 20. november 2017

HVEM UNDERVISER?

Søren Nørbo, lektor
Jens Nørholm, studielektor
Søren Møller
Mads Bærentzen