• Klassisk prismodtager i P4

    ons d. 27. august

    I dag onsdag modtager solistklasse-studerende Emil Gryesten-Jensen det store legat  fra Harby fonden på 250.000 kr. til unge, lovende kunstnere - også kendt som ”Ungdommens Sonningpris”. Legatet overrækkes ved en koncert i Tivoli i København.

    Emil Gryesten-Jensen spillede sin første solokoncert som 15-årig og har siden deltaget i og til dels også vundet en lang række klaverkonkurrencer, også i udlandet. En stor del af studietiden har han tilbragt på Sibeliusakademiet i Finland.

    I forbindelse med prisoverrækkelsen var Emil i radioprogrammet P4 Østjylland Eftermiddag i går, tirsdag. Hør indslaget her (ca. 2 timer og 9 min. inde i udsendelsen). Flere andre medier har også omtalt priseoverrækkelsen.

    Harby legatet uddeles hvert år til to lovende talenter. Den anden af årets modtagere er bratschisten Asbjørn Nørgaard, der debuterede fra Det kongelige Danske Musikkonservatorium i København sidste år. Koncerten i Tivoli begynder kl. 19.30. Her spiller de to legatmodtagere sammen med et orkester bestående af studerende fra konservatorierne i Aarhus og København.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder