• DIEM markant tilsted på Norberg Festival

    ons d. 6. august

    En gruppe studerende fra DJM’s elektronisk afdeling, DIEM, deltog aktivt i den anerkendte elektroniske musikfestival Norberg Festival i Sverige fra d. 24. til d. 26. juli. DIEM afviklede i løbet af festivalen 12 koncerter med bl.a. Aske Krammer, Fillip Ja, Isak Nielsen, Thomas Wernberg, Christian Tronhjem og Johan de Raybekill på DIEM’s egen scene. Yderligere bestod DIEM’s bidrag til festivalen af installationskunst lavet og udført af Sebastian Edin, Jens Settergren, Alex Mørch og Mads Engell.

    Ved festivalen blev det markeret at DIEM er blandt de førende kulturinstitutioner indenfor sit felt i Norden. Samtidig fik de deltagende studerende mulighed for at møde et motiveret og interesseret publikum i optimale rammer.

    DIEM på Norberg Festival 2014 var et eksamensprojekt i faget entreprenørskab for to af DJM’s DIEM-studerende. Projektet har modtaet støtte fra Dansk Komponistforening, KODA og SNYK.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder