• DJM-bands på Aarhus Jazz Festival

    man d. 7. juli

    3 bands med studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium spiller i Tivoli Friheden under Aarhus Jazzfestival i uge 29. Tivolis publikum kan opleve de tre bands i musik- og teaterhuset Hermans onsdag d. 16. juli og søndag d. 20. juli.

    Onsdag kl. 16 spiller guitar/klaver-duoen Frost originale kompositioner i grænselandet mellem jazz og keltisk folk-tradition. Søndag kl. 11 spiller The Scheffler/Gammelgaard Explosion med to blæsere i front nye jazz-inspirerede kompositioner, som de gør det til hver eneste koncert. Det er således aldrig til at vide præcist, hvad der kommer til at ske. Og kl. 12 søndag spiller kvintetten Kvantespring jazz med en nordisk, lyrisk tone – uden at nordisk betyder tungsind; humoren inviteres indenfor, som når trompetist og saxofonist "snakker sammen" på deres helt eget blæsersprog.

    Se mere her.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder