• Koncerter med Orkester Norden

    ons d. 25. juni

    Danmark er vært for Orkester Norden i de næste 5 år, og DJM’s Aalborg-afdeling lægger lokaler til. Orkestret er et fællesnordisk prestigeprojekt, som hver sommer samler nogle af de dygtigste studerende fra de nordiske musikkonservatorier til et 3 ugers orkesterprojekt med workshops, masterclasses, orkesterprøver og koncerter. I år er der 4 studerende fra DJM med blandt de i alt 80 unge musikere fra hele Norden og Baltikum.

    Projektugerne begyndte i mandags d. 23. juni, og de første koncerter bliver spillet lokalt i Nordjylland. Søndag d. 29. juni er der koncert i Dronninglund Slotskirke kl. 19.30, fredag d. 4. juli i Hjørring Gymnasiums festsal, og mandag d. 7. indleder orkestret en turne rundt til Danmarks bedste koncertsale med koncert i Musikkens Hus i Aalborg. Herfra går det videre til Symfonisk Sal i Aarhus 8. juli, Alsion i Sønderborg 9. juli og DR Koncerthuset i København 11. juli. Alle turné-koncerterne begynder kl. 19.30.

    Koncerterne dirigeres af Thomas Søndergaard og programmet omfatter musik af Grieg, Stenhammar, Sibelius, Tue Rangström og Shostakovich.


     


     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder