• LMS: Kvalitet på konservatoriet!

    ons d. 14. maj

    ”Grupperne har arbejdet meget seriøst med deres produktioner, og alle fire indslag havde bestemt potentiale, så det var på ingen måder et let valg," siger Ebbe Høyrup, direktør hos LMS, Levende Musik i Skolen, efter fire flotte koncerter med DJM-studerende for en stor flok skolelever, d. 6. maj i Musikhuset Aarhus.

    De fire ensembler konkurrerede om retten til en skolekoncert-turné med LMS og en plads på ”Musik i Tide Showcase 2014”. Ved Showcasen til efteråret præsenteres et udvalg af LMS’ skolekoncert-ensembler for skoler og kommuner fra hele landet.

    DJM-gruppernes koncertidéer spændte fra stemningsfuld singer-songwriter-musik over percussion-præget performance med afrikanske trommer til et sprudlende operaindslag. Vinderen af konservatoriets LMS-konkurrence 2014 blev et syv-mands ensemble, der gav et humoristisk, fransk bud på en klassisk koncert, hvor store følelser og lige så store egoer bliver blæst udover publikum.

    Se mere om konkurrencen her og om vinderensemblet her.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder