• DJM-komponist på SPOT-festival

    tir d. 29. april

    Kompositionsunderviser ved DJM Niels Rønsholdt bliver spillet live af ny musik-ensemblet Scenatet ved SPOT Festival, som ellers primært sætter fokus på rytmisk musik. Scenatet har udviklet et DokumentarKoncert-koncept, som følger Niels Rønsholdt på tætteste hold på film, blandt andet i London, mens hans musik bliver spillet til live.

    Dokumentar-Koncerten indgår i det nye tiltag ”SPOT Film” under SPOT Festival i Aarhus den første weekend i maj. Koncerten finder sted lørdag d. 3. maj kl. 20.00 på Teater Katapult på Godsbanen.

    SPOT Film viser også filmen ”Komponist”, som giver indblik i arbejdsprocesserne hos 3 komponister, bl.a. konservatoriets anden underviser i komposition, Simon Steen-Andersen. Filmen vises i Kedlen, ligeledes på Godsbanen, den 3. maj klokken 16:00 med efterfølgende paneldebat.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder