• Besøg fra Texas

    man d. 10. marts

    Basun-klassen ved DJM får i denne uge besøg af dr. Nathaniel Brickens fra University of Texas i Austin samt 19 af hans basun-studerende. Mandag og tirsdag er de danske og amerikanske studerende samlet i Aarhus til undervisning og masterclass med dr. Brickens og prof. Neils-Ole Bo Johansen fra DJM samt med prof. Reinhold Friedrich fra Karlsruhe og 1. solobasunist fra Aarhus Symfoniorkester Rolf Sandmark.

    Resten af ugen tager hele holdet til København for at mødes med kolleger fra konservatorierne i København og Malmö. Prof. Jesper Juul fra København slutter sig til Brickens og Johansen, og de studerende bliver undervist på kryds og tværs af professorer, som de ikke er vant til. Det er et vigtigt led i uddannelsen at opleve andre tilgange til faget, end den man kender fra sin faste lærer.

    Fredag aften slutter besøget med fælles koncert kl. 19.30 i Hellig Kors Kirke på Nørrebro - i alt 45 basunister fra Malmö, København, Aarhus og Austin fylder denne aften kirkens hvælvinger med deres klang!



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder