• Studerende i køns-kamp

    tor d. 20. februar

    Studerende fra DJM’s afdelinger i både Aarhus og Aalborg har fornylig undervist på et nyt projekt, som går ud på at rette op på ubalancen mellem kønnene i den rytmiske musik. I samarbejde med Aarhus Musikskole og Aalborg kulturskole har tre studerende fra Aarhus og to studerende fra Aalborg undervist 13-15 årige piger ved en såkaldt JazzCamp for piger i hver af de to byer.

    Pigerne er typisk sangere eller pianister / keyboardspillere, men på denne camp blev de i stedet sat til at spille guitar, bas og trommer. Nordjyske Stiftstiden bragte i tirsdags en artikel om JazzCamp’en i Aalborg, og her fortæller pigerne bl.a. at de faktisk havde det utrolig godt med, at der ikke var drenge med i øvelokalet.

    I 2012 udkom rapporten ”Kønsbalancen i rytmisk musik”, som påviser at der er væsentlig flere mænd end kvinder i rytmisk musik.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder