• Kandidatprojekt på DVD

    fre d. 20. december

    Basun-studerende Valentin Guérin afsluttede i juni sine kandidatstudier ved DJM med en video-dokumentation af et spektakulært musikalsk show, som han gennem fire år har kørt sammen med sin bror og deres mor på henholdsvis trompet og klaver. Showet giver en galgenhumoristisk introduktion til den klassiske musiks verden. Det har været opført i flere europæiske lande og været vist i fransk tv.

    DVD’en er netop udkommet men blev produceret i foråret. Valentin Guérin har selv stået for hele produktionen, fra planlægning over optagelse til sammenklipning. Han har fået finansieret alle omkostninger gennem sponsorer og crowd funding. DVD’en sælges nu for en flad 10’er. Se traileren her – og bestil et eksemplar på: trombone@valentin-guerin.fr

    Valentin Guérin er fra Frankrig men valgte at tage sin kandidatuddannelse i Aarhus. I dag er han solistklassestuderende ved DJM hos prof. Niels-Ole Bo Johansen.




Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder