• Ekstra kompositionslærer

    tir d. 19. november

    DJM’s kompositionslærer Simon Steen-Andersen er en af sin generations mest internationalt efterspurgte komponister. For at aflaste ham og for at afprøve en ny 2-lærer ordning, har DJM nu engageret komponisten Niels Rønsholdt som ekstra kompositionslærer. De komponiststuderende har fortsat Steen-Andersen i ca. 2/3 af undervisningstiden i deres hovedfag, typisk i nogle tætte, sammenhængende forløb. Med ansættelsen af Rønsholdt sikres en højere grad af regelmæssighed i den resterende undervisning.

    Niels Rønsholdt er jævnaldrende med Steen-Andersen og har også en betydelig karriere som komponist, både herhjemme og internationalt, med mange anmelderroste opførelser bag sig. Det er i øvrigt ikke nyt at dele kompositionsundervisningen på flere undervisere; tidligere har eksempelvis Karl Aage Rasmussen og Per Nørgård varetaget en 2-lærer ordning i kompositionsundervisningen ved DJM.

    Se mere om Niels Rønsholdt på hans hjemmeside.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder