• Solistkonkurrence vundet af trompetstuderende

    tir d. 29. oktober

    Mandag d. 28. oktober afholdt DJM intern solistkonkurrence for alle interesserede studerende. Præmien er udover et beløb på 10.000 kr. to koncerter som solist med Prinsens Musikkorps d. 20. og 21. marts 2014.

    Konkurrencen blev vundet af trompetstuderende Boris Kertsman. 2. prisen blev vundet af orgelstuderende Lára Bryndis Eggertsdóttir, 3. prisen blev vundet af slagtøjsstuderende Stian Sopp.

    Boris Kertsman er israeler og er allerede en erfaren musiker. Som solist har han optrådt med Israel Filharmonikerne, Orchestre pour la Paix i Frankrig, Haifa Symphony og ved Zubin Mehta’s 70 års fødselsdagskoncert i Los-Angeles.

    Som orkestermusiker har Kertsman spillet med Staatskapelle-Berlin, Deutsche Oper, the West-Eastern Divan Orchestra, Teatro alla Scala og Konzerthausorchester Berlin.

    På DJM er Boris Kertsman studerende hos prof. Kristian Stenstrup. Han er desuden dirigent for FDF Brass Band i Vejle.


     



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder