• Carl Nielsen-prisen til Steen-Andersen

    lør d. 26. oktober

    DJM’s kompositionslærer Simon Steen-Andersen modtog i går fredag den prestigefulde Carl Nielsen-pris på 600.000 kr., opkaldt efter Danmarks største komponist. Prisen bliver uddelt som en anerkendelse af et særlig stort talent og en tilskyndelse til det videre arbejde. Overrækkelsen skete ved en koncert med DR Underholdningsorkestret i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor 2. del af programmet udelukkende bestod af værker af Steen-Andersen. Se programmet her.

    Der er i disse år stort fokus på Simon Steen-Andersen, ikke mindst internationalt. Til september 2014 får han eksempelvis  uropført en ny klaverkoncert ved Donauschinger Musiktage, en af verdens absolut førende festivaller for ny musik.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder