• Årets nordjyske jazznavn

    man d. 21. oktober


    Pianist og sangstuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg Gregers Løvendahl Mogstad blev for nylig kåret som Årets Nordjyske Jazznavn. En hæderstitel der uddeles af Jazzy Days i Tversted sammen med Huset i Aalborg og Dansk musikerforbund.

    22-årige Gregers Mogstad spiller jazz med et tydeligt touch af funk og rock. Han udgav sin debut CD Impossible i januar i år. Derefter har orkesteret Gregers L. Mogstad & The Groove turneret landet tyndt med over 50 koncerter, dels på gymnasier og efterskoler, men også på spillesteder og festivaler.

    Efter udnævnelsen d. 13. oktober bragte nordjyske.dk en længere artikel om Mogstad. Se artiklen her. Besøg Gregers Løvendahl Mogstads hjemmeside her.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder