• Gambia-workshop

    søn d. 1. september

    Fem af Afrikas skrappeste musikere afholder workshop på Det Jyske Musikkonservatorium mandag til onsdag. Forløbet munder ud i to gratis koncerter i Aarhus onsdag eftermiddag, på Store Torv kl. 15 og på Godsbanen kl. 18, begge i forbindelse med IMAGES Festivalen. 

    De fem musikere er en sanger og koraspiller samt 4 trommemestre, alle fra Gambia. De har stor erfaring med at give workshops, og deltagerne får en unik indføring i den dybe rytmiske viden, som den såkaldte wollof trommetradition indeholder. 

    Det er Aarhus Jazz Orchestra, der har fået de fem gambianere til Danmark, hvor de også giver workshops på et par musikskoler og på Rytmisk Musikkonservatorium i København samt spiller koncerter med AJO. Besøget er en udløber af AJO's langsigtede udviklingsspor med fokus på at inkorporere afrikansk rytmik i et nutidigt bigband univers.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder