• Flot anmeldelse af Guitar+ -koncert

    fre d. 23. august

    Aarhus Stiftstidende bragte i søndags en rigtig fin anmeldelse af koncerten med Curious Chamber Players i forbindelse med Guitar+ -festivalen, som Det Jyske Musikkonservatorium stod bag, og som sluttede i går, torsdag. ”En både spændende og vedkommende oplevelse”, betegner anmelderen koncerten.

    De enkelte værker får mange gode ord med på vejen, både hvad angår selve musikken og fremførelsen af den; det professionelle ensemble spillede denne aften sammen med flere guitar-studerende fra festivalen. Efter en kort gennemgang af et værk af Simon Steen-Andersen hedder det f.eks.: ”Flot styret forløb og et oplevelsesudfordrende koncept!”

    Anmeldelsen slutter med en henvisning til tidligere tiders legendariske koncerter i AUT, Aarhus Unge Tonekunstnere: ”En fornøjelse at se og høre disse dygtige musikere og deres gæsteguitarister. Næsten som AUT i gamle dage. Også dengang gjorde man det for alvor, men i dag virker det ikke nær så stift.”

    Koncerten var arrangeret i samarbejde med (nutidens) AUT.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder