• Debut-CD som smartphone applikation

    tir d. 6. august

    Saxofonist Jeppe Højgaard studerer i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Sammen med sin jazztrio Vernisage har han udviklet en app til smartphone, som sætter et nyt nummer i gang på et vilkårligt tidspunkt. Brugeren modtager en besked om, at NU starter nummeret – og må så selv vælge, om han vil fordybe sig i musikken her og nu eller miste denne eneste mulighed for at høre netop dét nummer.

    På den måde vil trioen tvinge os til at være mere bevidste om vores lytning og dermed gøre den mere intensiv. Samtidig lever app’en op til jazzens natur som ”Nu’ets musik”, hvor improvisationen altid opstår i øjeblikket og er væk det næste.

    Den nye app kan downloades gratis fra Appstore. Se mere om app’en her.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder