• Sjælden koncertanmeldelse

    fre d. 7. juni

    Det er yderst sjældent man møder en anmelder til en koncert med konservatoriestuderende. Ikke engang det højeste uddannelsestrin, de solist-studerendes debutkoncerter, har anmeldernes bevågenhed.

    Men torsdag d. 6. juni oplevede fire unge bachelorstuderende, at deres fælles orgelkoncert om mandagen i Skt. Mortens Kirke i Randers blev anmeldt i Randers Amtsavis. Endda en meget fin anmeldelse: ”De fire studerendes koncert var imponerende. Værkerne stillede meget store tekniske og tolkningsmæssige krav”, skriver anmelderen blandt andet.

    De fire orgelstuderende er: Marianne Røhmann, Troels Frank Jensen, Louise Harring Boll og Michael Rosenfeldt Jespersen.


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder