• Bachelor-projekt: ny EP

    ons d. 8. maj

    DIEM-studerende Julian van Kranendonk afslutter sin bachelor i elektronisk komposition med en EP med tre nye stykker musik; musik i mange dimensioner, skabt på computer og undervejs også med brug af realeffekter, guitar og sang; og musik som trænger ned i de ubevidste lag, bombarderer sanserne og stiller store krav til opmærksomhed og opfattelsesevne.

    "Fluctuation" kunne handle om en lille kadence, som begiver sig ud på en farefuld opdagelsesrejse gennem dystre og skarpe stemninger.

    "Train Surfer" er funkmusik til det 21. århundrede. Sejt swingende grooves. Hurtigt, barskt, kontant i den specielle tusmørkezone mellem vågen tilstand og søvn.

    "Waiting for Them" er et anderledes bud på, hvordan vokalmusik og electronica kan forenes ved brug af de uendelige muligheder, som nutidig computerprogrammering åbner op for.

    Find EP’en her.







Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder