• DJM-Studerende ved finalen i Ung Jazz

    ons d. 1. maj

    Tre studerende fra konservatoriet er med i den store finale ved JazzDanmark’s Ung Jazz-konkurrence 2013 på fredag d. 3. maj i Jazzhouse, København. De tre studerende, herunder kapelmester og trommeslager Frederik Emil Bülow, udgør 3/4 af bandet Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet. Ved finalen kæmper de mod duoen Crunch House.

    Ung Jazz er en talentkonkurrence for unge jazzbands i Danmark. Formålet er at skabe eksponering og opmærksomhed omkring den unge danske jazz. Sidste år deltog 18 bands i konkurrencen, og også dengang nåede et ensemble fra DJM helt frem til finalen.

    Vinderen får økonomisk støtte og praktisk hjælp til en turne samt optræden på en række festivaler. Desuden går vinderen videre til den fællesnordiske showcase Young Nordic Jazz Comets.
     


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder