• DIEM studerende udgiver vinyl

    lør d. 23. marts

    Skærtorsdag d. 28. marts er der fernisering på Godsbanen i Aarhus på en kompilation-udgivelse på vinyl: "phloq - compilation twelve". Alle 10 kunstnere på vinyl-pladen er nuværende eller tidligere studerende ved DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium.

    Fra kl. 19.30 er lytte-session, hvor man kan lytte til pladen under optimale forhold, og fra kl. 21 optræder de medvirkende kunstnere, bl.a. Krishve, Alex Mørch og Mads Engell.

    Bag udgivelsen står phloq.dk, som både er et label og en internetplatform, der udgiver musik, kunst, video, tekster m.m. Bag phlog står to nuværende studerende fra DIEM, Johan de Reybekill og René Middelhede.




Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder