• Super placering hos tyske kritikere

    fre d. 9. november

    Meget større bliver det næppe: En orgellærer, en korleder, en celloprofessor og en tonemester fra Det Jyske Musikkonservatorium er kommet i kategori med verdenspianisten Andras Schiff. CD’en” Maurice Duruflé: Samtlige orgel- og korværker” med domorganist Kristian Krogsøe, korleder Carsten Seyer-Hansen og cellisten Henrik Brendstrup står side om side med en ny Bach-CD med Andras Schiff i kategorien Tasteinstrumenter på den nye ”Bestenlisten” hos ”Preis der deutschen Schallplattenkritik“.

    Se mere her.

    Preis der deutschen Schallplattenkritik er en uafhængig sammenslutning af musikanmeldere fra Tyskland, Østrig og Svejts. Fire gange om året opstiller de „Bestenlisten“ inden for en række forskellige kategorier over de mest fremragende musikudgivelser gennem de seneste tre måneder.

    Krogsøe, Seyer-Hansen og Brendstrup er alle undervisere ved Det Jyske Musikkonservatorium. CD’en er desuden produceret af konservatoriets klassiske tonemester, Henrik Winther Hansen.




Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder