• Montreux-priser til NOMAZZ-studerende

    man d. 1. oktober

    Den rumænske jazz-sangerinde Elena Mindru studerer ved den internationale NOMAZZ-uddannelse (Nordic Master in Jazz), som Det Jyske Musikkonservatorium udbyder sammen med konservatorier i Sverige og Finland. Mindru vandt dels 2. prisen, dels publikumsprisen ved Montreux Jazz Vokal Konkurrencen ved årets jazzfestival i Montreux i juli måned. Formand for dommerkomiteen var Quincy Jones.

    Se vinderne her samt optagelsen fra finalen her.

    I efterårssemestret 2012 studerer Elena Mindru ved konservatoriet i Helsinki, men hun var i foråret studerende i Aarhus, hvor hun bl.a. lærte arrangement hos lektor Jens Christian ”Chappe” Jensen. Mindru har netop udgivet en CD på eget plademærke.



Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder