• Komponiststuderende til Island

    tor d. 23. august

    Fire komponiststuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium skal være med til at repræsentere Danmark ved Ung Nordisk Musik-festivalen, UNM i Reykjavik på Island, fra d. 28. august til d. 1. september.  Den årlige festival har været afholdt siden 1946 som et samarbejde mellem de nordiske lande. Der deltager syv unge komponister fra hvert af de nordiske lande, udvalgt på baggrund af indsendte værker.

    Ved årets festival er der koncerter, workshops og seminarer som bl.a. har fokus på musikalsk innovation inden for instrumentation og performance.

    De fire DJM-komponister er Henrik Budde, Manuel Rodríguez Valenzuela, Jens Peter Møller og Kaj Duncan David. Desuden deltager tre komponiststuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder