• Konservatorielærere på jazzfestival

    tor d. 5. juli

    Sædvanen tro spiller en række af Det Jyske Musikkonservatoriums  undervisere ved Aarhus Jazzfestival.  Igen i år understreges den direkte kontakt mellem konservatoriemiljøet og det pulserende musikliv.

    Saxofonisten Christian Vuust spiller bl.a. med Den Danske Salmeduo i Domkirken d. 14/7 kl. 16.30. Samme aften kan Vuust høres på Estragon kl. 22.

    Guitaristen Jens Kristian Kwella spiller bla. på Klostertorvet d. 17/7 kl. 18 og på Cafe Gemmestedet d. 18/7 kl. 21; og bassist Peter Vuust spiller med bl.a.  Veronica Mortensen i Musikhuset 15/7 kl. 12 og desuden på Cafe Smagløs 19/7 kl. 21.

    Pianisten Mads Bærentzen spiller bl.a. på Pianoværkstedet 18/7 kl. 16 og i Musikhuset 20/7 kl. 12 med Jesper Thilo; og guitaristen Uffe Steen spiller bl.a. 19/7 på Smagløs kl. 21 med Alex Riel samt 21/7 i Musikhuset kl. 12.

    Det Jyske Musikkonservatorium er endvidere involveret i Det Jyske Talentbigband, som spiller i Ridehuset d. 18/7 kl. 14.

    Se meget mere på festivalens hjemmeside: www.jazzfest.dk


Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder