• Kvindekamp stadig aktuel

    fre d. 15. juni

    Udviklingsleder ved Det Jyske Musikkonservatorium, Astrid Elbek, var i 1970’erne med i det banebrydende kvindeband Shit og Chanel (senere Shit og Chalou). Sidst i juni bliver bandets 4 plader genudsendt i en CD-boks sammen med aldrig tidligere udgivet materiale.

    Dengang i 70’erne var bandet en voldsom udfordring i en stærkt mandsdomineret musikbranche. Det lykkedes imidlertid hurtigt de fem unge kvinder at opnå endog meget stor popularitet. Men selvom der er sket en del i musikbranchen siden, er det stadig meget sjældent at møde kvindelige instrumentalister i rytmisk musik.

    Astrid Elbek udtaler i dag til dagbladet Børsen, at man er nødt til at træffe nogle valg for at ændre udviklingen. Det gælder også en institution som et musikkonservatorium. Hvis alle øvrige parametre er ens, kan man lige så godt vælge en kvinde frem for en mand, siger hun blandt andet.
    Fire af de fem bandmedlemmer fra Shit og Chanel er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium.

    Genudgivelsen af de gamle Shit og Chanel-plader kommer i den nærmeste fremtid til at fylde en del i medierne. Allerede torsdag aften bragte TV2 Østjylland et indslag med fire af musikerne på besøg hvor det hele begyndte: i Vestergade i Aarhus. Se indslaget her.

     

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder