• DJM-lærer laver musik til prins Henrik

    tir d. 29. maj

    Emir Bosnjak, der underviser i akkordeon og sammenspil ved Det Jyske Musikkonservatorium, har været med til at komponere, arrangere og indspille musikken på en helt ny CD med melodier til en række af prins Henriks digte. CD’en udkommer på prinsgemalens fødselsdag d. 11. juni.

    Det er den herboende franske musiker Claude Chichon, der har fået ideen til at sætte et udvalg af digtene fra Prins Henriks seneste samling ”La Sirène” i musik. Chichon har skrevet de fleste af melodierne, mens Emir Bosnjak har stået for 3 af melodierne samt arrangeret musikken. Sammen har de optrådt for prinsen flere gange, bl.a. ved en privat sammenkomst for den kongelige familie på Marselisborg Slot i julen 2011.

    Der medvirker yderligere to undervisere fra konservatoriet - Karsten Aaholm og Thomas Sejthen - på CD'en.

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder