• Åbningskoncert 25/9 i ny klaverforening

    tir d. 20. september

    Ny forening for klaver-elskere åbner med et brag af en koncert søndag d. 25. september kl. 16.00 i Aalborg. Foreningen Nordjyske Pianister blev stiftet sidste år på initiativ af en gruppe entusiastiske pianister omkring Det Jyske Musikkonservatorium. Foreningen henvender sig til alle, som har interesse i klavermusikken. Formålet er at skabe et forum for pianister med fokus på netværk og faglighed og at styrke den musikalske fødekæde gennem koncerter, masterclasses og andre arrangementer.

    Åbningskoncerten finder sted i Symfonien i Aalborg og byder bl.a. musik af Brahms, Liszt og Debussy. Musikken spilles af pianister, som repræsenterer hele klavermusikkens fødekæde, fra musik- og kulturskoler til det professionelle niveau. Der er mulighed for at høre elever fra bl.a. Aalborg Kulturskole, klaverstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium samt klaverlærer ved Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg-afdeling, koncertpianisten Jørgen Hald Nielsen.

    Der er fri entre – også til receptionen efter koncerten!
    Se pressemeddelelsen og besøg foreningens hjemmeside: www.nordjyskepianister.dk

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder