• Klub KOST-koncert i Aalborg 1/3

    man d. 28. februar

    Klub KOST er en koncertserie med DJ’s, unge musikere og helt nykomponeret musik på ”Transformator” i Aalborg. Her har studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg optrådt ved en række koncerter den første tirsdag i måneden i store dele af 2010.

    Nu går det løs igen tirsdag d. 1. marts:

    Guitaristen Søren Raaschou udforsker guitaren og dens mange muligheder ved hjælp af laptop og diverse effekter.
    Musikken er frit improviseret i nuet og kan udvikle sig i alle tænkelige retninger, fra højt og støjende til lavt og minimalistisk. Kun fantasien sætter grænser.

    Trioen Xylop består af Jens Fisker (Guitar), Anders Ulfkjær Ammitzbøl (Kontrabas) og Daniel Sommer (Trommer). De har spillet sammen det sidste års tid. Repertoiret består af en blanding af egne kompositioner og jazz-standarts.  Denne aften har de Ask Andreasen med på tenorsaxofon.

    Se mere på: www.transformatorweb.dk

Månedsvisning: Vælg måned
Show month

Søg i nyheder